kærlighed og sex og mine udfordringer omkring dem - 22/03/2012 09:20Forhistorie Her kommer lige den korte version af en lang historie om min kone og jeg Vi mødtes i 1995 og har hængt sammen lige siden. Vi var dengang hhv. 17 & 19 år så i virkeligheden er det jo lidt en eventyr historie om 2 der mødes unge og bare passer rigtig godt sammen. Som nyforelskede dengang var det jo bare en dans på roser og det hele kørte bare. Desværre blev det hele bremset en del ned da min kone begyndte at få smerter ved samleje. Det tog til og lagde allerede et ½ år efter vi mødtes en mere eller mindre total dæmper på vores sexliv. Efter et år med ture til forskellige læger og gynækologer som alle kiggede måbende på os fandt vi af andre veje ud af at der var en lidelse der hedder vulvodyni og det var den min kone var ramt af. Mulighederne for helbredelse var meget få og nu 16 år senere er det stadig lige slemt. Vi har dog lært at omgås problemerne lidt så vi kan have samleje, dog temmelig ensformigt (Kun missionær stilling) og ikke særlig længe for at undgå at provokere. På den måde kan det være dejligt for os begge og man kan sige vi får det bedste ud af det vi kan. Problemstilingen er at min kone naturligvis igennem alle de år med smerter har fået et meget anstreng forhold til sex. Det forstår jeg godt hun har da det vel er de færreste der ligefrem frivilligt opsøger de ting der gør ondt. Nu er tiderne så skiftet og der er en del ting der kan gøres ved dette vulvodyni, der er sågar special klinikker og specialister der kan hvis ikke kurere så bedre lidelsen markant. I mine ører lyder det godt men min kone er mere tilbage holdende. Hun har slået sig til tåls med at hendes liv og sexliv er som det er, og virker ikke til at ønske at det skal blive bedre. I alle de år vi har været sammen har jeg støttet ALT det jeg kan omkring det og gjort alt hvad jeg kunne for at aflaste hende og ikke presse hende. Jeg ved jeg har været en stor støtte da min kone ved MANGE lejligheder selv uopfordret har sagt det og og givet udtryk for det. Desværre kan jeg bare ikke lade være med at tænke at jeg ikke rigtig synes det er nok, at hun bare synes jeg er en god støtte, jeg synes jo også at hun burde udvise noget mere interesse i at komme det til livs da lidelsen rammer en vigtig del af vores parforhold nemlig vores sexliv. Jeg har igennem årene haft nogen følelsesmæssige svære perioder. Problemet har været relateret til sexlivet eller mangel på samme. Sagen er nemlig, at jeg virkelig har savnet den 2-somhed det er at have et sexliv og ikke mindst den bekræftelse der er ved at ens partner har lyst til en. Det har fra tid til anden været meget svært at håndtere at have meget lyst til min kone, og overfor hende sætte ord på hvor dejlig hun er og hvor meget jeg elsker hende og at jeg synes hun er vildt sexet og sådan. Alt sammen sagt oprigtig fra hjertet og uden den intention at der skal komme noget lignende den anden vej. Det svære har så bestået i at alle de kræfter jeg lægger i at bekræfte min kone føler jeg ikke gengældt. Hun siger ordene ” Jeg elsker dig” og sådan, men når det stort set kun er ved ord hun giver udtryk for det så udvander det betydningen af ordene synes jeg. Det korte af det lange er nok at jeg ikke synes jeg får tilnærmelsesvis det jeg giver igen. Lige er en vigtig detalje. Som skrevet står forventer jeg IKKE, at der kommer sex den anden vej eller lignende når jeg bekræfter min kone. Det er jo ikke sådan at hvis jeg siger ”jeg elsker dig” så skal hun straks smide tøjet. Det er lidt svært at beskrive med ord…men jeg har i alle årene gjort meget for at bekræfte hende af et godt hjerte og har gjort utrolig meget ud af at give det hun har brug for og mangler, både følelsesmæssigt og spirituelt. Hun har ikke haft det skidt med sin krop, men har på den anden side heller aldrig været tilfreds med den. Hun har for nylig sagt at det er lykkedes for mig at gøre hende glad for hendes egen krop igennem alle de tilkendegivelser og bekræftelse jeg har givet hende. Ydermere elsker hun overraskelser og sådan. Det har jeg gjort meget ud af og har også mange gange virkelig ramt plet. Og jeg ved også at min kone blandt veninder bliver betragtet som heldig og ”møgforkælet”. Et eksempel på noget jeg gør som jeg ved hun elsker er, at jeg giver hende massage/nus ½ times tid om morgenen 3-5 gange om ugen. Det vil sige jeg vækker hende ½ time inden vi skal op og nusser/masserer hende. Det elsker hun og det giver hende en god start på dagen. Det er uden forventning om noget den anden vej lige bagefter men blot af et godt hjerte fordi jeg ved hun elsker det. Er jeg så utaknemmelig, det er jo et godt spørgsmål. Det tror jeg ikke jeg er. Når jeg tænker over hvorfor jeg gør alt hvad jeg gør for hende er det fordi jeg dybest set elsker at de hende være glad, og mest af alt tanken om at det er mig der har gjort hende glad. Når det så er sagt så vil jeg lige bygge lidt ekstra på. Det er nemlig sådan at vi selvfølgelig har snakket meget om det med sex. Vi er som personer forskellige. Jeg tror som person på dialog for at finde en løsning som kan betegnes som ”vind-vind” for begge parter frem for manglende dialog og en ”vind-tab” situation eller endnu værre en ”tab-tab”. Min kone mere ikke så meget til dialog, i hvert fald ikke hvad angår sexlivet. Hun vil gerne lytte men at indgå i en dialog for at løse det er ikke så meget i hendes natur. Det er derfor blevet til at min kone siger at jeg må vælge. Enten er det som det er nu og så bliver det hverken bedre eller værre, eller også må jeg finde ud af om forholdet er noget for mig. Det er ikke sagt i et skænderi men som ganske normal samtale. Jeg fornemmer at hendes ord er udtryk for at hun føler sig presset. Det er mit sidste ønske at presse hende da jeg godt ved der ikke kommer noget godt ud af det. Men hvordan skal jeg kunne give udtryk for at jeg savner sexlivet uden det bliver et pres for hende? Det er ikke et spørgsmål der nødvendigvis skal besvares. Det er mere et udtryk for den knibe jeg føler jeg står i. Altså enten kan jeg klappe i og acceptere er monotont sexliv der omfatter sex 1-2 gange om måneden, eller også kan jeg pakke mine sager og fise af. Det er sat på spidsen men det er sådan jeg føler det. Min kone siger at hun har lyst til sex, men et bud fra hendes side er at hun kun har lyst i omegnen af 1 gang hver 2 måned. Det vil sige at når vi har det 1-2 gange om måneden er det ikke fordi hun gør det uden at have lyst, men det er hvad hun kan presse ud af sig selv og stadig stå ved det i form af at have lyst til sex. Det skal måske forklares. Hun har lyst af sig selv uden at skulle gøre noget for at få det 1 gang hver 2 måned. Hun lægger så nogen kræfter i at have det oftere hvor det så havner på 1-2 gange om måneden. Jeg synes (naturligvis vil jeg selv mene) at det måske er i underkanten. Jeg er klar over at vi som mand og kvinde er forskellige og at hun har en historisk byrde i form af vulvodyni der gør at vi nok ligger i hver sin ende af skalaen. I min perfekte verden var sex noget man har i gennemsnit hver 2 dag. Det ved jeg godt ikke er realistisk men der er meget langt fra det til 1-2 gange om måneden. Når jeg forsøger at forholde mig objektivt til det så forstår jeg godt hun har et anstrengt forhold til sex som hun har. Men jeg synes så ikke hun lægger nogen kræfter i det. Jeg ved at hun ikke er opsøgende i forhold til at undersøge/læse/lade sig inspirere eller lignende til trods for at hun er habil internetbruger. Jeg ved godt at jeg ikke kan forvente at hun tackler det på samme måde jeg selv ville tackle det ikke. Vi er jo forskellige, men jeg synes bare at hun stort set ikke lægger nogen kræfter i det og har resigneret overfor det. Det ærgrer mig når vi har klaret så mange år sammen og så langt om længe er der behandlingsmuligheder og så giver hun op. Sådan oplever jeg det i hvert fald. En sidste note er, at min kone har i mange år haft et ønske om at tabe sig lidt efter hun har født 2 børn. Vi har sammen lagt en slagplan og har fulgt den. Planen har heldigvis ikke omfattet strenge kure mm men almindelig sund fornuft og masser af støtte fra mig til min kone. Det har båret frugt og hun har smidt 10 kilo hvilket var det hun gerne ville. Det har haft en ENORM indvirkning på hende i form af boostet selvtillid og at hun føler sig rigtig godt tilpas i hendes krop. Jeg synes det er fedt for jeg kan se hendes øjne stråler meget mere end hun gjorde før og hun virker til virkelig at være glad. Det er rigtig dejligt og noget hun har trængt meget til tror jeg. Det betyder dog også at hun nu begynder at bruge tøj hun ellers ikke gør og godt kan lide at vimse rundt og vise sig frem for mig. Alt sammen virker jo ved at jeg får lyst til hende. Jeg synes på sin vis det er dejligt. De fleste mænd drømmer vel om en kone som gerne viser sig selv og sin krop frem og ikke mindst glæden ved at vise den frem?? Desværre har jeg svært ved at sætte pris på det da jeg så sidder med lyst til hende som ikke bliver gengældt. Intentionen fra hendes side er ikke at sætte mig i den situation, men mere noget i retning af at ville vise sig frem fordi hun ved jeg synes hun er lækker og hun ved jeg er helt tosset med hendes krop. Jeg kan så beskytte mig selv ved at sige at det skal hun lade være med da det bare ”gejler” mig op til ingen verdens nytte. Men vil jeg undvære det…nej det vil jeg ikke. Så det er også svært at vinde på det punkt. Nok om det. Det var mere for at give et indblik i vores forhold og vores sexuelle udfordringer
Spørgsmål Det hele rejser nogen spørgsmål hos mig som jeg tror jeg bliver nødt til at have lidt hjælp til. 1. Jeg har sagt til min kone at jeg ikke vil presse hende. Hun siger selv at hun godt kan gå med til mere sex men så bliver det ved ”bare at lægge krop til” og uden mentalt nærvær fra hende. Det er jo reelt ikke en mulighed så den er aldrig meget til mere end ordene. Jeg er dog bekendt med at jeg ikke er glad som det er nu. Så er det realistisk at få noget hjælp/coaching til at acceptere som det er nu og ikke lade sex fylde noget i mit hoved? Altså med andre ord at ”fortrænge” min lyst og i stedet se glæden i en dejlig og glad kone? 2. Jeg så et indslag den anden dag om sexafhængige og at de udmærker sig ved at føle bekræftelse igennem sex. Jeg vedstår at jeg føler meget bekræftelse igennem sex men ligefrem sexafhængig føler jeg mig ikke. Det er ikke sådan at jeg overvejer sidespring eller er styret af det hele dagen. Jeg vil mene jeg er en normal mand med en normal sexlyst til min kone, og KUN min kone. Er der nogen måde at få afklaret om jeg er ”sexafhængig” eller om mit problem mere består i mange års fortrængt/undertrykket sexlyst/drift? 3. Giver det mening for mig alene at opsøge en sexolog for at rykke mig mere i retning af min kone eller er det urealistisk? Som sagt har min kone givet udtryk for at der ikke er mere at komme efter fra hende og at hun har strukket sig alt det hun kan. Jeg føler dog ikke hun er 100% afvisende, men som sagt vil jeg ikke presse hende til noget hun ikke har lyst til? Til sidst vil jeg sige at jeg har fortalt min kone at jeg vil opsøge noget hjælp til at rykke mig. Mit store ønske er nemlig at min kones og mit forhold skal bestå. Jeg elsker hende af hele mit hjerte og elsker vores familie og jeg synes hun er så skide dejlig på alle mulige måder. Hun kan give mig et sus i maven som ingen andre kan. Min kones reaktion på at jeg ville opsøge hjælp var at hun synes det var trist. At hun føler skyld over at hun ”byder mig det”. Hun vil inderst inde gerne give mig alt det jeg har behov for og lyst til, men grundet det der vulvodyni kan hun ikke. Jeg kan så mærke at hun får det skidt med hendes firkantede facon med det er enten eller når jeg siger at jeg skal have noget hjælp for det jeg jo aller helst vil er jo at være sammen med hende fordi jeg elsker hende. Pointen med ordene er at hun ikke nogensinde har sagt at sexolog eller extern hjælp er udelukket. Det har hun slet ikke sagt eller afvist. Dog har hun sagt at hun ikke kan strække sig mere og derfor må jeg vælge.
Muligvis en meget lang og forvirrende smøre, i så fald beklager jeg…det er bare svært at hælde en masse tanker og følelser ned på papir og få det struktureret lidt og ikke mindst at få det hele med
Tak for din åbenhjertighed og tillid ved at skrive så udførligt på vores side.
Jeres problem er vulvodyni, smertende kønslæber som gør samlejet til en smertefuld affære for din kone. Sex to gange om måneden er derfor det din kone kan holde ud.
Du beklager dig over, at din kone ikke interesserer sig for sex.
Og dog, din kone har tabt sig 10 kg og er blevet rigtig glad for sin krop. Du fortæller, at hun efter vægttabet bruger tøj til at gøre sig lækker og vimse rundt i. Dette kan tolkes som om, at din kone har ekshibitionistiske tilbøjeligheder og godt kan lide at vise sig frem og beundres og begæres. Hvis du vil have, at din kone skal interessere sig mere for sex, må du understøtte hendes ekshibitionisme og ofre en del penge på en sexet garderobe. Men sådan én skal jo vises frem. Derfor må i komme i miljøer, hvor den slags er god tone. Den 19 til 21 april er der Lust Festival i København. Her kan i møde de fleste hedonistiske miljøer i København. Og det eneste der er forbudt i de kredse er at klæde sig usexet og spidsborgerlig. En anden mulighed for nybegyndere, som ikke tør ret meget, er Club Libertine, som er erotisk og lækker uden at der dyrkes genital sex ved deres fester. En sexet garderobe er i øvrigt nem at få i almindelige modeforretninger. I skal bare købe det tøj, de andre ikke tør købe.
Men det ser ud til, at du også har afvist din kones erotiske tilnærmelser. Du fortæller, at hun har tilbudt dig, at du godt må bruge hendes krop flere end to gange om måneden. Hun har tilbudt at ’lægge krop til’ uden mentalt nærvær, hvilket du har afvist. Du vil sikkert ikke gøre overgreb på din kone og det er selvfølgelig pænt af dig. Men så pæn er den erotiske verden altså ikke. Nogle kvinder tænder på overgrebssex, når det bare er under de rigtige omstændigheder. Derfor kan din kones tilbud tolkes som et signal på hvad hun ønsker sig. Du skal benytte hende seksuelt og lade være med at være så hensynsfuld.
Generelt gælder for god sex, når forelskelsesfasen efter ca. 8 måneder er overstået, at den er rå, våd, vild og dyrisk. Glem alt om sød og romantisk sex, som hører forelskelsesfasen til.
Medens I arbejder på, at liderligheden skal overtage din kones krop og få kønnet til at brænde af liderlighed og overdøve smerten, er der jo glimrende muligheder for analsex, mundsex og håndsex. Husk en god glidcreme som man kan købe den i Lust i Mikkel Bryggers gade.
Følger i ovenstående råd vil jeg garantere for, at jeres sexliv bliver meget bedre og vulvodynien stille og rolig aftager i styrke og sandsynligvis helt forsvinder. Men det kræver kvinde–og mandsmod.
Hilsen Gert Erichsen Speciallæge, specialist i klinisk sexologi(NACS)
| | Log ind for at deltage i dette emne.
dave
Bruger
Indlæg: 2
Ang:kærlighed og sex og mine udfordringer omkring dem - 01/04/2012 07:16Hej Gert og mange mange mange tak for tiden og lysten til at hjælpe og besvare mit indlæg. Det var mig magtpåliggende at være ærlig og fortælle så meget om det som muligt. Dog med den begrænsning at jeg kunne fortælle mange flere sider om det da vores forhold som sagt har varet 17 år. Så alt i alt er det et sammenkog af de mest essentielle punkter. om det er Objektivt gengivet er nok tvivlsomt da det som sagt er min egen gengivelse af det.
Jeg tror måske jeg har formuleret mig forkert hvis det jeg har skrevet har givet anledning til at tro min kone tænder på at blive "taget" og bare lægge krop til. Det føler jeg mig rimelig sikker på ikke er tilfældet. jeg kan ikke endegyldigt afvise det forholder sig sådan men det er bare ikke det billede jeg har af min kone. De gange hun har sagt det med at lægge krop til er når vi har snakket om sex og manglen på samme. Jeg kan se på hende når hun føler sig presset op i et hjørne. Ikke at hun bliver panisk eller aggresiv, men mere at hun bliver tom for argumenter og ideer. Det er på disse tidspunkter at hun siger at hun også bare kan lægge krop til hvis det vil gøre det bedre. Det vil sige min oplevelse af hende når hun siger det er, at hun siger det mere i afmagt end af lyst/inspiration. Jeg tolker det som der hvor hun mister "sig selv" og går over hendes egen grænse for hvad hun egentlig kan stå inde for. Nemlig at dyrke sex uden at have lyst. Efter dit svar har jeg tænkt meget over det og egentlig tænkt om man en dag bare skulle være meget dominerende og ikke afvente hendes accept men mere bare tage hende og så være obs på om hun virker medpå det eller ej.
Men nok om det med at lægge krop til. det var mere for at rette op på den mulige fejlformulering jeg måske har lavet i forrige indlæg.
Jeg har lige et spørgsmål som jeg stadig ikke har svar på, og det er faktisk det vigtigeste lige her og nu. Det er nemlig svar på spørgsmålet om det er realistisk for mig at få hjælp til at blive min sexlyst næsten kvit. Som sagt har min kone vulvodyni og det lider hun og vores sexliv under. Det har været der i 16 år og jeg ved ikke rigtig om jeg tror på det forsvinder. Derfor vil jeg gerne vide om man kan gribe det an på en anden måde ved at jeg ikke har behov for sex og dermed bliver den del af vores forhold der ikke fungerer ikke så fremtrædende. Man kan jo sige at hvis der ikke fandtes sex overhovedet så ville min kone og jeg have et perfekt forhold. Så er det realistisk igennem samtale eller lignende at komme ens sexlyst til livs eller i hvert fald få nedtonet den så meget at det ikke er noget problem at vores sexliv er som det er nu?
Der findes medicinske behandlinger som har den ønskede effekt, men dem vil ingen læge give dig.
I må prøve den anden vej, øge din kones sexlyst ved, at hun udlever sine ekshibitionistiske tilbøjeligheder og sin eventuelle trang til at blive domineret.
Mvh. Gert Erichsen Speciallæge, specialist i klinisk sexologi(NACS)
Forum
