Side 1 af 3 Sårbarhedskemaet
Det er en gammel vane som du udvikler, når du vokser op i et:
- Nærmiljø med hang til katastrofedyrkning.
- Nærmiljø hvor du i en periode er truet af en reel katastrofe.
Det bekymrede barn inden i dig sætter vanen i gang i enhver situation, hvor du føler der er fare, at du mister kontrollen. Vanen tager magten fra dig, og det hele kører efter en nøje fastlagt drejebog, et 'sårbarhedskema'.
Skemavedligeholdelse
Skemaet er din indre dæmon, når det forvrænger din opfattelse af virkeligheden. Når du ser, generaliserer og forstørrer det der passer til skemaet. Når du overser, fortrænger, benægter og formindsker det der modbeviser skemaet. Skemaet gør din adfærd selvdestruktiv. Du vælger partnere, arbejde, venner, og interesser, der passer ind i skemaet. Derfor bekræftes skemaets rigtighed løbende. Du kan ikke slippe ud af dets kvælende greb. Hvordan du klarer det alligevel, handler terapien om.
- Første skridt er at erkende de situationer, tanker, følelser og indre billeder, som udløser skemaet (vanen).
- Andet skridt er at kortlægge, hvilke umiddelbare tanker, følelser, kropslige fornemmelser og handlinger situationen udløser igen og igen.
- Tredje skridt er at ændre dine vaner på fire forskellige niveauer: Dine tanker, dine følelser, din adfærd og dine relationer.
Meditation
Du kan ændre dine tanker, følelser og adfærd ved at foretage ”Den Vise Spejling”, som det er beskrevet i meditationskurset eller ved en meditation i fuld opmærksomhed. Du kan lade tanken, følelsen (angst, panik) eller adfærden falde ned i sindet og undersøge den eller meditere over den.
HUSK
Bevar i meditationen kontakten med tanker og følelser (angst, panik), uden at de løber af med dig og tager magten, og uden at du mister kontakten med dem ved rationel analyse af dem.
LÆS OGSÅ 2.del. - klik på 2.del.
|