Behandling af særrettighedsskemaet III.
|
Side 2 af 2 I særrettighedsskemaet kan de umiddelbare følelser, kropslige fornemmelser, tanker og handlinger være:
-
Umiddelbare følelser i skemasituationen er først surhed, irritation og vrede og når behovet er opfyldt glæde og triumf.
-
Umiddelbare kropslige fornemmelser i skemasituationen er uro, ubehag og rastløshed.
-
Den umiddelbare tanke kan være: "jeg må have den", "jeg dør uden dig", "nyd øjeblikket", "selvfølgelig skal jeg have denne elskovsnat", "hvad rager det mig", "fuck you", "man lever kun en gang".
-
Den umiddelbare handling kan f.eks. være: du går i seng med din mands bedste ven eller din kones bedste veninde, køber langt over evne, overlader alt det besværlige til andre, søger et job du ikke er kvalificeret til, kører hensynsløst, stjæler andres ideer, bruge dine nærmeste som tjenestefolk.
Eksponering
Sådan gør du for at indøve de nye vaner og svække de gamle indtil de forsvinder:
-
Du har helt rede på dine nye følelser, tanker og handlinger.
-
Skriv dagligt i ca. én uge de situationer ned, som udløser dit særrettighedsskema.
-
Giv dem en karakter efter styrke fra 1 til 10, hvor 10 er stærkest.
-
Sorter dem på skrift efter styrke.
-
Opsøg så mange situationer som muligt.
-
Start med de situationer, som udløser svage skemaangreb.
-
Går det fint med dem, opsøger du stærkere skemaangreb, indtil du kan klare de værst tænkelige med bravur.
|