Behandling af særrettighedsskemaet III.
|
Side 1 af 2
Udsættes du for et skemaangreb har du et 1/2 sekund før skemaet kører:
-
Forandre din tanke: Straks en modtanke som anfægter de sædvanlige tanker. Beskriv dem som det urealistiske og usandsynlige sludder de er. Hav huskekort parat med realistiske modtanker. Eks.: Tanke 1, "det sædvanlige sludder". Tanke 2, "tag de andre med på råd".
-
Forandre din negative følelse: 1. Du finder en neutral eller glad holdning ved at betragte den negative følelse roligt med fuld opmærksomhed. Skaf dig rum til at betragte følelsen i. Mediter evt. med fuld opmærksomhed over følelsen. Brug den nødvendige tid til at betragte den gamle følelse, indtil den svækkes. I begyndelsen kan det tage mange timer, senere kun sekunder. 2. Har barnet anvist dig en ny følelse, lader du den falde ned i sindet, når du har styr på den gamle og destruktive.
-
Forandre din adfærd: Du er konstruktiv og overvejer konsekvenserne af dine behov både for dig selv og andre. Du nyder at tage hensyn til andre og sætter dig ind i, hvad de mener. Eksempel: du så verdens lækreste lille røde sportsvogn hos forhandleren, da du gik forbi. Du føler trangen til at eje den, og tænker "stop". Du føler nydelsen ved at vise hensyn og indkalder til familieråd, når du kommer hjem. Du lytter til hvad de siger, og det blev ved den gamle smadderkasse. Resten af dagen går du rundt og glæder dig over, hvor fornuftig og hensynsfuld du er blevet.
Praktisk råd
Hvis du akut under forandringsprocessen er ved at miste kontrollen, fokuserer du på vejrtrækningen. Du trækker roligt vejret ind helt ned i kønnet, så det kildrer i kønnet. Forestil dig, at du roligt ånder ro ind og irritation og surhed ud. Bliv i situationen indtil følelserne og begærets styrke er reduceret til mindst det halve (øv vejrtrækningen i meditationskurset eller i hypnoserne. Hold evt. vejret og tæl roligt til fem hvergang du har åndet ind og ud). Knyt om nødvendigt næverne hårdt for at blive i situationen eller mediter.
Konklusion
Essentielt er en konstruktiv straksreaktion i enhver situation, som bare bringer dig i nærheden af et skemaangreb. Du skal have mindst én konstruktiv forandring af dine tanker, følelser og adfærd parat.
LÆS OGSÅ 2.del. - klik på 2.del.
|