Side 2 af 2
Skemaundgåelse
Du kan undgå et skema på tre måder. Du 'overkompenser=overdøver' skemaet og kommer det i forkøbet (Idealiserer-devaluerer eller gør overgreb på andre), 'overgiver' dig til skemaet (lader andre gøre overgreb på dig) eller du er uafhængig og 'beskytter' dig mod skemaet (den følelseskolde, ensomme ulv). Du beskytter dig ved at prøve at undgå tanker, følelser, billeder og situationer, som udløser et skemaangreb eller tanker og billeder kan fortrænges eller benægtes. Følelser som vrede og raseri kan erstattes af følelseskulde, eller af kropslige fornemmelser som især smerter. Situationer kan undgås ved at du 'overgiver' dig (finder dig i overgreb), men psykisk fjerner dig fra dem (bliver fjern, depersonaliserer, ironiserer, intellektualiserer) eller ved 'undvigende' adfærd. Den uafhængige og beskyttende ensomme ulv undgår partnere, venner og situationer, hvor den skal være nær på andre.
Betragt skemaudløseren
Lær i stedet at betragte skemaudløserne nøje med fuld opmærksomhed i en almindelig meditation eller i ”Den Vise Spejling”. Husk at holde kontakt med dem uden at lade dig rive med eller begynde at analysere dem rationelt. De svækkes efterhånden, og du kan nu aktivt transformere tankerne og følelserne til noget positivt. Specielt for dig med mistrosskemaet er din indre strenge, hårde, fordømmende og sadistiske forælder. Betragt derfor forælderen nøje i meditationen.
Førstegangs bevidsthed
Oplev skemaudløseren (situationen), som var det første gang. Stop op og observer den med fuld opmærksomhed. Spørg dig selv, ”vil jeg føle, tænke og handle som sædvanlig”? Svaret er nej og du skriver de nye måder ned, som du i fremtiden vil tænke, føle og handle på.
Meditationskursus
Indøv de nye følelser, tanker og handlinger ved at meditere over en situation, som du ved udløser vreden og raseriet. Lad så de nye følelser, tanker og handlinger falde ned i sindet, som du har lært det i ”Den Vise Spejling” eller betragt dem med fuld opmærksomhed i en almindelig meditation.
Brug tid
Indlæring af nye vaner tager tid, derfor regn med mange tilbagefald i starten.
|