Side 2 af 2
Situationer
Situationer med indbildt eller reel svigt aktiverer dit skema.
Automatiske tanker
Automatiske tanker, som situationen fremkalder er, ”hvad er du ude på", "kan jeg nu stole på det", "du vil udnytte mig", "lorteland", "jeg bliver snydt”, ”bare udnytte mig seksuelt og så skride”, "du er fantastisk".
Følelser
Følelser, som truende svigt fremkalder i dig er vrede stigende til raseri. Vrede og raseri er den basale følelse i underkuelsesskemaet, men du har ofte tendens til depression og væmmelse.
Kropslige reaktioner
Kropslige reaktioner, som truende svigt fremkalder i dig er knaldende hovedpine, pressen i brystet, smerter i maven, muskler, underliv eller køn.
Adfærd
Adfærd, som truende svigt fremkalder: der er 4 leveregler som styrer hver sin strategi.
- Den ensomme ulv (leveregel, "det er bedst ikke at involvere sig"): Du 'beskytter' dig selv og er 'utilknyttet', du har mistillid til alle og er derfor helt alene i verden uden nære relationer (følelseskold). Du er skeptisk og tror ikke på nogen eller noget. Seksuelt har du ofte problemer med din lyst og du kan typisk ikke nyde sex.
- Idealisering/devaluering (leveregel, "jeg skal bare finde den rigtige"): Du 'overkompenserer' = overdøver skemaet og idealiserer andre i begyndelsen og ser dem som fantastiske, roser dem, flytter sammen med dem og stoler blindt på dem. Men snart ser du deres sande natur, og nu er de fæle, ude på at udnytte og plage dig. Du fordømmer dem som onde og upålidelige, hader dem, forlader dem og sagsøger dem. Seksuelt har du først en enorm lyst til sex og senere i forholdet er det det værst tænkelige.
- Den der bliver gjort overgreb på (leveregel, "dem man elsker tugter man"): Du 'overgiver' dig og begår overgreb på dig selv og lader andre gøre overgreb på dig. Du vælger forhold, som ender med overgreb på dig. Du er selv grov og provokerende og siger grimme ting til andre. Du bliver feks. pornomodel, prostitueret, narkoman, skærer i dig selv, drikker og ryger uhæmmet, bliver banket, seksuelt misbrugt eller verbalt ydmyget. Du har hyppig sex, men synes det er noget beskidt. Du fantaserer om masochistisk sex eller sex med eget køn.
- Den der gør overgreb (leveregel, "de skal bankes på plads"): Du 'overkompenserer' = overdøver skemaet og gør psykiske, fysiske eller seksuelle overgreb på andre, og det kan være overgreb på børn eller voksne. Du siger de mest grimme ting, banker din gæst eller udnytter dit stedbarn seksuelt. Det skal fremhæves, at personer med mistrosskemaet forvrænger alt, så de ser svigt overalt. De mest reelle hensigter andre har, forvrænger du til svigt. Du fantaserer om sadistisk sex eller sex med eget køn.
Seksuelle fantasier: det er spændende at lege med ilden. Derfor fantaserer du om voldtægt, prostitution, SM eller sex med eget køn.
Behandlingens mål
Har du et sværere mistrosskema, kan du ikke bare behandle dig selv. Du må finde dig en terapeut, som du har tillid til. En som har specialiseret sig i mennesker, som har været udsat for overgreb. Gennem terapeuten må du erfare, at du kan have tillid til et andet menneske og tillade dig selv at være empatisk og medfølende. Når du er tryg ved terapeuten, kan du genopleve erindringen om det oprindelige overgreb og give udtryk for din vrede mod overgriberen og dem, som ikke greb ind da de burde. Som supplement og støtte kan du samtidig bruge kurset i Subsex til behandling af dit mistrosskema.
|