ss top
Hjem arrow Psykoterapi arrow Familie arrow Jalousi - Forladthedsskemaet

Jalousi - Forladthedsskemaet


Situationer

Situationer, som aktiverer dit forladthedsskema (jalousi) får det panikslagne barn op i dig og følelser, tanker, kropslige fornemmelser og handlinger aktiveres på en barnlig og automatisk måde.Image

Automatiske tanker

Automatiske tanker, som truende forladthed fremkalder i dig, er fulde af mistillid til din partner. "Jeg kan ikke stole på ham", "jeg bliver forladt", "han eller hun er mig utro", "det tror jeg ikke på".

Følelser

Følelser, som truende forladthed fremkalder i dig er angst, panik og vrede. Angst er den basale følelse i jalousi.

Kropslige reaktioner

Kropslige reaktioner, som truende forladthed fremkalder i dig er mindst én af "de fire" angstreaktioner: Mundtørhed, hjertebanken, sveden eller rysten og mindst én af "de andre": i halsen klump, synkebesvær, eller kvælningsfornemmelse, i brystet åndedrætsbesvær, stik eller trykken, i maven kvalme, uro, sug, tisse - og afføringstrang, i hele kroppen kuldegysninger, hedeture, dødhedfornemmelse eller snurren, mentalt usikkerheds- eller besvimelsesfornemmelse, uvirkelighed, mindre eller øget seksuel lyst, i kønnet impotens/tørhed eller erektioner/vådhed. Men også vredesreaktionerne: Hovedpine, pressen i brystet, smerter i maven, muskler, underliv og køn.

Adfærd

Adfærd, som truende forladthed fremkalder: der er tre strategier styret af hver deres leveregel:

  • Klistermærkets (leveregel, "jeg kan ikke være alene"): Du 'overkompenserer' = overdøver skemaet og laver scener, kommer med beskyldninger, udspionerer, kræver forsikringer, skændes, surmuler, er fornærmet, trækker dig, ringer ikke først. Du klynger dig til andre og din tilknytning er angstbetonet. I værste fald slår du din partner ihjel for ikke at blive forladt. Alene tvivler du straks på din egen værd og din kærestes kærlighed og troskab. Du er på evig jagt efter nogen du kan klynge dig til. Dit sexliv er lige så dramatisk
  • Den nøjsomme (leveregel, "jeg må nøjes"): Du 'overgiver' dig til skemaet ved at sige ja til alt for ikke at blive forladt. Du nøjes og får stress. Du nøjes med et dårligt forhold, dårlige og for mange arbejdsopgaver, dårlige venner og dårlig sex. Alt det for ikke at blive forladt, og derfor er du konfliktsky. Du siger ja til selv den dårligste sex.
  • Den flygtige (leveregel, "der er ingen bånd der binder mig"): Du er utilknyttet og 'beskytter' dig mod skemaet ved at slå op, rejse, sige op, blive fjern, vende ryggen til, se porno, gå og forlade for ikke at blive forladt. Du skifter ustandseligt uddannelse, arbejde, partner, venner og bopæl. Seksuelt bliver det hurtigt kedeligt med en fast partner.

ImageSeksuelle fantasier: det er spændende at lege med ilden. Derfor er "flere om én" én af dine foretrukne sexfantasier! Én anden kan være din erotiske fascination af den ultimative forladen, døden. Eksempel: filmen, 'Meet Joe Black' med Brad Pitt.

Behandlingens mål

Behandlingens mål er tillid til andre og glæden ved dit eget selskab. Du har vundet megen livskvalitet, når du nyder at være alene og du glæder dig over dit eget selskab og alle de ting, du kan gøre i fred og ro. Du er næsten ved vejs ende, når du kan sige farvel til din partner med sindsro. Og du har nået målet, når det ikke længere er vigtigt for dig, hvad din partner foretager sig alene. Du har nu fuld tillid til partneren og til dit eget værd.

Næste: Behandling, del I



 

Forum log ind









Glemt din adgangskode ?
Har du ingen konto endnu ? Opret gratis konto

Online nu

Vi har 24 gæster online
ss sidebanner

Top Forum Brugere

Antal brugere: 1774
  • Sexologen (214)
  • Gert Erichsen (20)
  • terapeuten (19)
  • Aschenbach (12)
  • dennism (11)
  • René (9)
  • Madam ypsi Q (8)
  • tusse (7)
  • Ruth4721 (6)
  • ONEbyONE (6)
 
Page Ranking Icon