Side 2 af 2
Skemaundgåelse
Du kan undgå et skema på tre måder. Du overkompenser=overdøver skemaet (den dominerende og oprøreren), overgiver dig til skemaet og underkaster dig (den masochistiske) eller er den utilknyttede og beskytter dig mod skemaet ved at undgå det (den behagesyge og den uforpligtende). Du beskytter dig ved at undgå tanker, følelser, billeder og situationer, som udløser et skemaangreb eller ved at fortrænge tanker og billeder og ved at benægte. Følelser som vrede, trods og nag kan erstattes af følelseskulde, eller af kropslige fornemmelser som smerter m.v.. Situationer kan undgås ved at du psykisk fjerner dig fra situationen (depersonalisering) eller ved undvigende adfærd (du undgår konfrontationer, at sætte grænser, at forpligte dig).
Betragt skemaudløseren
Lær i stedet at betragte skemaudløserne nøje med fuld opmærksomhed i en almindelig meditation eller i ”Den Vise Spejling”.
Husk at holde kontakt med dem uden at lade dig rive med eller begynde at analysere dem rationelt. De svækkes efterhånden, og du kan nu aktivt transformere tanker og følelser til noget positivt.
Førstegangs bevidsthed
Oplev skemaudløseren (situationen), som var det første gang. Stop op og observer den med fuld opmærksomhed. Spørg dig selv, ”vil jeg føle, tænke og handle som sædvanlig”? Svaret er nej og du skriver de nye måder ned, som du i fremtiden vil tænke, føle og handle på. Den umiddelbare tanke, følelse og handling er sværest at ændre.
Meditation
Indøv de nye følelser, tanker og handlinger ved at meditere over en situation, som du ved udløser vreden. Lad de nye følelser, tanker og handlinger falde ned i sindet, som du har lært det i ”Den Vise Spejling” eller betragt dem med fuld opmærksomhed i en almindelig meditation.
Brug tid
Indlæring af nye vaner tager tid, derfor regn med mange tilbagefald i starten.
|