Side 2 af 4
Skemaet (vanen) giver sig til kende som tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd. Men den viser sig også i dine relationer, typisk dit valg af partner og venner.
Hvordan genkender du dine skemaer?
Gå ud fra en situation (begivenheder, indre billeder, film eller fortællinger) som udløser de tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd, som giver dig problemer, eksempelvis et skænderi i dit parforhold. Find så de umiddelbare tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd, som situationen udløser. Man kalder dem automatiske skematanker, skemafølelser osv..
Det personlige skemas tanke om selvet:
- "ikke værd at være sammen med, ikke god nok" (forladthedsskema, jalousi)
- "værdiløs, dur ikke, fortjener ingenting" (underernæringsskema, oral)
- "jeg er ikke god nok til selv at bestemme" (underkuelsesskemaet, analsadistisk)
- "jeg er ond og fortjener det ikke bedre" (mistrosskemaet)
- "jeg er væmmelig, ikke værd at elske, ikke god nok" (uegnethedskemaet, narcissistisk).
Det personlige skemas tanke om verden:
- ”den forlader mig” (forladthedsskema, jalousi)
- ”den opfylder aldrig mine behov, kun de andres” (underernæringsskemaet, oral)
- ”det bliver altid på din måde, aldrig på min” (underkuelsesskemaet, analsadistisk)
- "den er ond og upålidelig" (mistrosskemaet, paranoid)
- "den væmmes ved mig og finder mig uegnet til at blive elsket" (uegnethedskema, narcissistisk)
LÆS OGSÅ 3.del. - klik på 3.del.
|